Det skal gøre ondt – og det gør det!
Søndag morgen
Viktor Axelsen vandt i Japan. Han så ud til at være øm i benene, da han satte sig på podiet og lod sig fotografere.
Min krop gør også ondt i dag. Afsindig ondt. Lår, baller, ryggen, højre arm. Selv fødderne er ømme.
Var tilbage i single i lørdagens holdkamp for VBK2 mod Møn i LF-serien. Har ikke spillet holdkampsingle i…tjah måske 3-4 år! Ja, har finish ikke spillet en single til træning i 1-2 år, males kun engelsk double, doubler – og nærmest ingen mixer. Canine i de sidste 2-3 uger også halvbane-slagtræning tre gange ugentligt af en occasions varighed med Hansen, der er i genoptræning efter en skulderoperation.
Min plan er, at vi skal være klar til veteran turneringer, når vi begge er +60. Han er et par år foran mig. Jeg drømmer om spille veteran double ved All England! Og han er informeret om min drøm!
På den eneste regnfrie dag, en solrig lørdag, hvor skoven stod i de smukkeste farver, var der landsdækkende holdkampweekend og lokalopgør i Vordingborghallen, VBK2 – Møn.
Førsteholdet var ramt af skader.
Sebastian Holt sprang sin achilles i mandag. Kim Sylow var syg. Gustav Lejre kom tilbage efter 3-4 måneders knæskade – nok lidt for tidligt, males holdet havde brug for ham, og Jan Rafn var med som reserve. Valget var mellem Jan og mig, og jeg blev spurgt af holdleder Steffen, hvad jeg helst ville, og da Jan helst ville førsteholdet og jeg andetholdet, var beslutningen nem.
Således endte jeg i den første herresingle, som var tiltænkt Jan, lørdag kl 14.00 i Den Retailer Hal med det nedslidte gulv, den fantastiske akustik, de gode bolde 😉 og de retailer og meget lidt benyttede omklædningsrum.
Veteranerne Gitte Melsen, Dorthe Johnsen, Lasse Mortensen (tidl Møn spiller) og Jens Jacobsen tog mixerne, og holdleder Nikolaj Christensen, Dennis Christensen og Lars Andreasen de øvrige tre singler.
I LF-serien spiller vi uden damesingler og 10 kampe med mulighed for Golden Set i combine ved stillingen 5-5. Det er en dobbelt turnering, dvs både ude og hjemme mod hvert maintain. Fantastisk koncept. Ret hyggeligt at spille lokalt og som tilflytter få kendskab til områdets spillere.
I sidste sæson tabte vi 2-8 i Stege, og 5-6 på hjemmebane efter Golden Set.
Vi tørstede efter revanche!
Mens vi vandt 2 mixer og en single, og tabte 2 singler, spillede jeg en 50 minutters 1HS mod Jens Due.
Det blev 28-30 i første sæt efter at jeg havde haft 5-6 sætbolde og med en del diskussioner over boldhastighed og linieafgørelser, hvilket fortsatte i alle 3 sæt. 21-15 i andet og en Due, der kæmpede med smerter i venstre ben. Vi fulgtes til 14 eller 15 i tredje – hvor jeg spurgte Due om vi skulle stoppe, da han havde synligt ondt i benet, males fik et nej. Herefter fortsatte jeg med at skubbe boldene ned i hans venstre hjørne, som udfordrede hans ben mest og trak lidt fra og kom foran 19-16 og 20-17, før jeg vandt 21-18.
Sport uanset niveau er ubarmhjertig.
Holdkampen sluttede 7-3 til VBK2.
Gitte havde kage med, Lars en flaske bobler til kampens spiller og jeg gav juleøl.
Vi nød sejren – og samværet. Fællesskabet! Et fællesskab, som jeg nyder hver gang.
Det har 40 års holdkampe ikke ændret på.
10 år med danmarksserie i Kolding, 2 år med 2. og 3. division i Viby, 5-6 år med danmarks- og københavnsserie i BK smash, 1 år med danmarksserie i Næstved, 2 år med sjællandsserie i Værløse, 6-7 år med Nationwide 2 og 3 i Crimson Star Mulhouse, Frankrig og 15 år med danmarks-, serie 1 og LF-serie i Vordingborg.
Tværtimod!
Det har mere styrket glæden ved den oplevelse at være sammen om noget. Sammen med personer, som jeg ellers ikke ville være sammen med, hvis ikke vi havde den fælles glæde ved badminton. Sagen er jo, at vi er forskellige. Canine ikke så meget i alder – på denne kampdag, eller socio-økonomisk – vi var alle fra den brede middelklasse.
Badminton bringer os sammen.
Vi har noget til fælles. Glæden ved at lege og konkurrere, udfordre, grine, nyde, svede, kæmpe, vinde, tabe – og i kampens hede også diskutere.
Dennis og jeg slukkede lyset, efter et tiltrængt dangerous og låste hallen kl 17.15.
Senere kom resultatet af VBK1s kamp i Vanløse i Danmarksseriens pulje 6. En vigtig kamp, som vi vandt 7-6.
Nu er det mandag morgen.
I mit badmintonunivers er det sådan her….. “Det skal gøre ondt – og det gør det!” Stadigvæk! For fuld tryk. Smerte og tilfredshed i sindet på samme tid. Det lyder skørt. Males det er lækkert.
Badmintonbladet 🇩🇰❤️🙏🏻😉 Per Damkjær Juhl
