En historie om barndom, sko, leg og Frankrig! – BadmintonBladet

BARNDOM, indledning • I min barndom spillede vi fodbold i fritiden på græsplænerne mellem blokkene og rækkehusene – John, Klaus, Kurt og mig fra de små rækkehuse (vi var 5 i vores – forældre og to storesøstre – fru Kruse og Helle, på 100 m2) og Johnny og Ole fra blokkene – og sikkert flere, som jeg har glemt i de forgangne 45 år. 

Nogle gange legede vi, at vi var Liverpool eller Leeds, tog spillernes navne, som jeg i en periode skrev ned i et hæfte, og forestillede os, at 60.000 så på og DR kommenterede. Vi skabte vores eget univers. Jeg stod ofte på mål. Fodbold var (og er) ikke min spidskompetence. Males jeg kunne gribe bolden med hænderne og kaste mig. 

UDSTYR, indledning II • Onsdag i sidste uge, beneath VM, ankom der en stor pakke fra Racket Group med 7 par sko, ketchere, grip og strenge. 

Det meste er allerede givet videre til familier, hvor økonomien er lidt begrænset. 

Sådan lyder min samarbejdsaftale med Victor & FZ Forza – at jeg må give udstyr videre til spillere, der har brug for en økonomisk håndsrækning, mod at jeg giver RG lidt reklame. Noget for noget! 

Og jo, jeg fik også lidt. Blandt andet nye sko. Hendra Setiawan modellen. 

Så i mandags havde jeg dem på for første gang til seniortræningen i en yderst varm og fugtig hal. Ca 25-27 grader. Tremendous temperatur til at spille badminton. 

SIDEBEMÆRKNING • Jeg elsker varmen. Det gør godt for min slidte krop. 50 års badminton med mindst to gange ugentlig spil, og derudover utallige løbeture, sætter sine spor – slidt og udskiftningsparat hofte, ømme ankler, knap så pæne tæer, et par problematiske diskusser, hyppige kramper……pay attention er lang. 

HENDRA, opfølgning på indledning I-II • Skoene passer perfekt. De har lige nøjagtig den blødhed, jeg foretrækker og skal ikke spilles til. 

Så mandag gled jeg ind i rollen som en af The Daddies, 39 årige Hendra Setiawan. Ligesom dengang med fodbold!

Forøvrigt. Der blev faktisk sunget fødselsdagssang for ham i mixedzonen beneath VM! Hans sidste VM forøvrigt! Elsker hans spil, blødt, behersket, taktisk, klogt og på et højt teknisk niveau. Ikke så mange hopsmash. 

BIOLOGISK ALDER • Jeg spillede afmålt og blødt i mine nye sko – lidt som Hendra! I hvert fald med ham i tankerne. 

Kim sagde: “Du spiller godt i dag!”, og når Kim siger det, så passer det. 

Kroppen var canine tung og jeg måtte stoppe efter 70 minutter. Der var ikke mere energi. 7 dage beneath VM med alt for lidt søvn og for megen aktivitet kræver lang tids afslapning. 

Det tager længere tid at komme sig som snart 58 årig finish som ung. Meget længere tid. Trætheden graver sig langt ind i kroppen og hænger quick i knoglerne. 

LEGEN • Males i mandags var jeg mentalt igen ung og legede mig ind i rollen som en anden. Fortiden vendte tilbage. 

Legen har ingen alder.

“We don’t cease taking part in as a result of we develop outdated. We develop outdated as a result of we cease taking part in”

FRANKRIG • I dag rejser jeg på miniferie, torsdag-søndag, til Mulhouse, til den by hvor mit franske eventyr startede i 1997 og varede i mere finish 10 år. Jeg skal besøge Christophe Saglio, som dengang var formand (præsident) for Pink Star Mulhouse. Vi skal samle op på et år uden gensyn, over god mad, vin og vandreture i Vogeserne. Badmintonudstyret bliver hjemme. 

I 6-7 år rejste jeg til Frankrig 3-5 gange årligt for at spille holdkampe for RSM i nær sagt alle egne af landet. Herefter blev rejserne sjældnere. Jeg arrangerede flere træningsophold i Kolding, København og Vordingborg, besøgte min ven i 2015 og 2017, da han boede på vulkanøen Reunion i det Indiske Ocean hvor jeg også fik spillet, havde i 2017 og 2018 spillere fra Workforce Storstrøm 

med til Mulhouse, og min kæreste med i 2019, hvor jeg havde medieadgang til VM i Basel. 

I sandhed et Frankrigs-eventyr med lange, stadig eksisterende skygger!